På denne side kan du få et lille indblik i produktionen af vores produkter. Alle vores træprodukter har siden 1980 været produceret på Sri Lanka. Produktionen foregår ude blandt lokalbefolkningen på små værksteder, eget af lokale entreprenører og andre iværksættere. De ligger oftest i forbindelse med deres egne huse og har typisk mellem 2 og 10 ansatte. De små værksteder producere ikke udelukkende Larsen Danmark produkter, men Larsen Danmarks produkter udgør en vigtig del af deres samlede indtjening.
Jeg bestræber mig på at besøge Sri Lanka og produktionen hvert år. Når jeg er derude, besøger jeg de forskellige værksteder og produktionsfaciliteter og taler med medarbejderne. Det sikre mig bedre produkter og højere kvalitet, men det har også givet en større forståelse af selve produktionen og hvad denne produktion betyder for lokalbefolkningen.
Træet vi bruger er gummitræ fra gummitræsplantager. Sri Lanka har en stor produktion af naturgummi. Det meste bliver eksporteret til Kina, som så laver produkter som bildæk og cykelslanger af gummiet. Når et gummitræ bliver 20-25 år gammelt falder produktionen af latex. Det kan derfor bedre betale sig for bonden af fælde træet og plante et nyt. Han kan derved sælge træet og tjene lidt ekstra. En god plantageejer sørger altid for at han både har unge og gamle træer. På den måde har han altid træer der kan producere latex og træ han kan sælge. Træet fra gummitræer er blødt, let, oftest helt lyst og har meget få knaster. Der egner sig derfor ganske glimrende til vores legetøj, og så er det i den grad en fordel at vi kan bruge resterne fra gummiproduktionen.
Alle klodser og alle æsker er savet ud manuelt og samlet manuelt. Det er et utroligt håndarbejde og et meget tidskrævende arbejde. Det kan kun lade sig gøre fordi de er meget arbejdsomme og har meget erfaring. Æskerne er samlet med meget præcision, så der hverken er niveauforskelle eller mellemrum imellem samlingerne.
Malingen vi bruger er certificeret giftfri maling. Det er oftest kvinder der maler. Malerarbejdet er en kombination er fri håndmaling og aftryk via skabelon. Begge dele er smukt håndarbejde og kræver en del erfaring.
Herunder ses nogle af de billeder jeg har taget under mine besøg. Produktet bliver blot endnu mere specielt for mig, idet jeg også kender til produktionen og ansigterne bag produktionen. Det er en utrolig tilfredsstillelse at se det færdige produkt efter at have lagt utrolig meget tid og energi i hver detalje.
Gummitræer på række i plantagen. De skrå linjer i træet er gamle ar fra de snit der laves for at tappe træets tygge, klistrede hvide saft, der bruges i naturgummi
Et frisk snit hvor man tydeligt kan se det hvide saft løbe. Saften løber ned i en lille skål, typisk en halv kokosnød
Et lokalt savværk, der behandler, tørrer og udskærer gummitræ til lokalt produktion af fx senge og andre møbler
Lalinda har sit eget træsnedkeri med to ansatte. Han har lavet Larsen Danmark produkter i mere end 20 år. Her viser han stolt det nyindkøbte gummitræ i høj kvalitet
En af Lalindas ansatte i gang med at skærer klodser ud
Lalinda er meget erfaren og er med i alle dele af arbejdet
Klodserne tegnes tæt på hinanden for at få maksimalt udnyttelse af træet
Alle sider slibes og poleres inden de bliver malet
Produktion af ender og sider til æskerne
Coronamasken i hånden pga. den ulidelige varme de har i januar måned
Nye tegninger bliver analyseret og diskuteret inden produktionsstart
Både mand og kone hjælper til i den familieejet virksomhed
Rester fra udskæringerne kan findes i deres køkken, som kan bruges til madlavning
På besøg i finstuen, hvor vi blev inviteret på te og småkager
Lalith har egen malervirksomhed, hvor hans kone og 4 andre kvinder arbejder. Lalith er 45 år og har 2 børn. Alt malerarbejdet foregår i og udenfor hans eget hus
Til venstre, Laliths kone på 38 år. Fuldtidsmaler. Til højre, ser Samaumali, hun er nabo og god ven er Lalith. Når hun har brug for penge tager hun arbejde hos Lalith.
Kanter bliver møjsommeligt malet hele vejen rundt
Pandekagehuset fra historien om Hans og Grethe
Heksen fra historien om Hans og Grethe
Træet skal grundes inden det bliver malet. Det skal tørre godt, ellers mugner det i æskerne. En vejkant kan fint bruges til at tørre træet
Det meste af arbejdet foregår udendørs. Dog altid i skyggen fra den glohede sol enten under nogle træer eller under et halvtag
Figurene kommer langsomt til live, her bliver der malet øjne. Brikker skal tørrer imellem hvert eneste farve der er tilført, så det ikke flyder sammen
Larsen inspicere en prøve på et nyt produkt
Tid til refleksion og afslapning, mon ikke han tænker på nye produkter?